I dag begyndte med virkelighedens lydspor: kasseapparater, kundesnak og kaffeduft i SuperBrugsen. Hverdagen. Arbejdslivets rytme. Små nik, travle hænder og de faste trin i butikkens koreografi. Der er noget smukt i gentagelsen – som en basgang, der holder hele melodien sammen.
Men så skifter scenen.
Hjemme igen blev jeg forvandlet til logistik-poet. Jeg har ryddet op i hver en krog, båret borde og stablet stole som skulpturer i forventningens tegn. Hentet service, klargjort med kærlighed. Alt sammen til ære for min datters nonkonfirmation – en fest uden formel, men fyldt med formål. Ikke traditionel, men sand. Ikke hellig, men helt hendes.
Og nu…
Nu ligger jeg i mørket, kun oplyst af musikken. Queen strømmer gennem mig som ilt. Freddie hvisker og råber på samme tid, og jeg lytter med hele kroppen. Mine fødder er trætte, men mit sind er levende. Hver tone bygger videre på en dag, der begyndte i virkeligheden og sluttede i noget, der føles som kunst.
Her er jeg. Midt i alt og udenfor det hele. Og det føles… rigtigt.
Tilføj kommentar
Kommentarer