Nogle dage vågner man og tænker: “I dag skal jeg skabe noget vildt!”
Og andre dage... vågner man faktisk slet ikke, fordi man aldrig rigtig faldt i søvn. Det var en af de nætter, hvor hjernen spillede heavy metal myldertanker, og klokken var 2, før der overhovedet var ro nok til at lukke øjnene.
Så da dagen gik i gang, og jeg vidste, at min datters nonkonfirmation krævede både overskud, planlægning og menneskelig funktionsevne, gjorde jeg det eneste rigtige: jeg tog en lur. Med god samvittighed. En slags reboot til systemet, så hjernen ikke gik i blå skærm i supermarkedet.
Og så... i gang!
Mig og min eks handlede ind som et effektivt sammenspillet projektteam med fortid – og derefter gik jeg all in på forberedelserne derhjemme.
Græsset? Det fik selvfølgelig kærlighed. Men ikke bare "trimmet græs" – næh, det blev designet. Jeg lavede mønstre, former, kunst i chlorofyl. Jeg kalder det “Minimalistisk naturkaos med benzinduft.”
Og vinduerne? Jo tak. De blev vasket – med en gulvmoppe. Fordi… hvorfor ikke? Det var praktisk, ja – men det var også smukt. Striberne ned ad ruden lignede tårer fra en meget dramatisk opera. Det blev til et værk i sig selv: “Vandets melankoli på glas #1.”
Alt sammen som optakt til en fejring af min datters nonfirmation – en fest uden kirkegang, men med kærlighed, fjollerier og hjemmelavede kunstinstallationer i plænen og på vinduerne.
Så hej fra mig –
Dennis. Kunstner med moppe, far med myldertanker og manden bag “Design by Hald”, hvor selv vinduespudsning får sjæl.
Tilføj kommentar
Kommentarer