I dag har været… langsom. På den gode måde. Jeg har været på arbejde i SuperBrugsen – helt nede på jorden, fysisk til stede, men som sædvanlig med tankerne lidt over det hele. Sådan er det, når man har en hjerne med krøller og indbygget konfettikanon.
Efter arbejde prøvede jeg noget ret vildt: Jeg hvilede mig. Altså, sådan rigtigt. Lænede mig tilbage, lavede ingenting (hvis man ser bort fra de 117 idéer, der dansede rundt i hovedet som små glade krabber på en imaginær strand).
For de næste dage bliver alt andet end stille. Der skal nemlig gøres klar til min datters nonkonfirmation med strandtema på lørdag! Sand, skaller, strandflag, sol (vi håber!), og kærlighed i rigelige mængder. Jeg forestiller mig bølger af grin, sand i skoene og måske en kokosnød eller to – sådan lidt “Caribbean chaos meets dansk hygge”. Det bliver helt hendes egen fest. Ikke noget traditionelt. Bare noget ægte.
Og som om én fest ikke var nok, så står søndagen på konfirmation hos min nevø – med alt hvad det indebærer. Jakkesæt, taler, traditioner. To vidt forskellige fester på to dage. Og jeg glæder mig til begge!
Men i dag… i dag har været en pause. En slags mental stranddag, uden sand mellem tæerne, men med ro nok til at lade tankerne flyde. Og det havde jeg brug for.
For nogle gange skal man bare flyde med strømmen – inden man griber surfbrættet og kaster sig ud i festbølgerne.
Tilføj kommentar
Kommentarer